Endnu en gang blev vi bekrætiget i at i Indien hjælper det ikke at være utålmodige.
På vores papirer stod der, at det ville tage 3 timer at køre ned til byen, hvorfra vores husbåd skulle sejle kl. 12. Vores Chauffør sagde 4 og så tog det seks en halv time. Så vi startede først kl. 14.30.
Men heldigvis var det en rigtig dejlig oplevelse. Kun os to på en hyggelig husbåd sammen med kaptajnen og kokken, som serverede noget fantastisk mad for os.
Det foregik stille og roligt ned ad floder og gennem mangrovelandskab. Folk bor ved floderne, så der ligger deres skoler, kirker, butikker osv. De fleste af dem lever af at fiske eller af rismarkerne der ligger bagved husene.
Vi Skulle også sove der, og jeg (B) vågnede tidligt og så hvordan det hele vågnede og en fantastisk solopgang. Ofte kune vi ikke høre andet en fugle.
Det har ikke været muligt at komme på nettet de sidste mange dage, så ligenu sidder vi i Delhis lufthavn efter at ha haft utrolig mange oplevelser i Indien herom senere. Hvad jeg vil skrive er, at munke er da godtnok også kommet ind i den moderne verden. Der sidder to ved siden af os, de er på nettet med egen computer og taler kostant i deres mobiltelefoner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
ja munke er heller ikke hvad de har været.teknologiens veje er uransagelige.vi fryser stadig en vis legemsdel ud af bukserne og lææææænges efter sol og varme. Lysten til at komme ud i verden bliver heller ikke mindre, når vi med stor fornøjelse læser om jeres oplevelser, et lille men kunne være dèt med fuglene - trøster os så med at det nok ikke er skagensstore måger. Vi tilbringer en del tid på nettet, og har tænkt at spørge jer, hvor på Koh Lanta det vil være godt at finde overnatning.Man bliver ikke altid mere afklaret jo mere man læser.hyg jer derude østpå og vi glæder os til at høre mere.
SvarSlet