Lørdag d. 23.1
Skulle vi fra Rajastan. Men på vejen synes vores chauffør vi skulle se Abetemplet og det var (også) en stor oplevelse.

Det var alt fra Rajastan, selvom vi har mange flere billeder.
Vi fik lige snuset lidt til denne stat i de 3 dage vi var der , og det er et sted vi har lyst til at komme igen. Aldrig har vi set så mange farver overalt, selv de fattigste folk bærer de mest farverige dragter.

31/1 - 2010
Efter et par dage i Delhi, skulle vi på en 4 dages tur Rajastan og Agra for at se bla. Taj-Mahal.
Det blev en lang men spændende tur, 16 timer i taxi med fast chaufør, er godtnok noget.
På motorvejene hernede er det mere en regel end undtagelse, at møde spøgelsesbilister, kameler og elefanter.Ellers ikke så meget i dtte indlæg, da vi håber billederne taler for sig selv.

Ca 39 % af Indiens befolkning er analfabeter( i Goa og Kerala dog "kun " 5 %)
Vi havde hjemmefra bestilt en guidet tur i Delhi i 4 timer. På et tidspunkt kom vi forbi et marked, som vi fik at vide var meget større om søndagen. Alt hvad der blev solgt var tyvekoster! Alle ved det, men ingen gør noget ved det.
Et andet fænomen vi stiftede bekendtskab med i Delhi var Killerbusserne. Det er privatejede busser, som er i en forfærdelig stand, og som kører så skrækkeligt , at der hver måned bliver dræbt mange indere af dem. Det er nemlig sådan i trafikken i Indien at det altid er den største der har ret. Men regeringen er i gang med at udskifte alle de private busser med kommunale..(Men Rom blev jo ikke bygget på en dag og da SLET ikke i Indien.)
Hotellet vi boede på var fint og maden var rigtig god. Nuller blev inviteret med ud i køkkenet og også her var der ca. 15 ansatte, hvor vi derhjemme højst ville ha 3.
Men når vi bevægede os udenfor følte vi, at vi var med i filmen om Oliver Twist og at Fagin var overalt.
Men igen denne kontrast vi møder over alt i Indien. Det er Indiens hovedstad vi er i, og her så vi det smukkeste og største hindutempel vi nogensinde har set.
Vi var også på det sted hvor Ghandis urne er og hvor der altid er levende lys og friske blomster.
Vi besøgte også Lotus templet, som også er utrolig smukt, inspireret af arkitekten Jørgen Utzons Opera i Sidney. Det er et tempel for alle ligemeget hvilken religion du tilhører, bygherren mente nemlig, at indeni er vi alle ens, og det har han jo ret i.
Det gør sig i det hele taget gældende i det meste af Indien. Hinduer, katolikker, muslimer buddister og hvad folk ellers tror på,bor dør om dør i fred og fordragelighed.

Efter 6 dejlige dage i Kerala Fløj vi til Delhi. Og det var noget af en omvæltning.
Men først en gammel indisk fabel:
6 blinde skulle beskrive en elefant. Den første rørte ved dyrets side og erklærede at den lignede en mur. Den anden havde fat i elefantens øre og mente den lignede en vifte. Den tredie havde fat om elefantens ben og sagde elefanten føltes som et træ. Den fjerde fastlog efter at have rørt ved snabelen, at den lignede en slange. Den femte følte på en stødtand og mente dyret havde form som et spyd, mens den sjette der havde fat i halen, var sikker på at dyret lignede et reb!
Der opstod et skænderi mellem de 6 , indtil en forbipasserende kunne fortælle dem , at de alle havde ret.
Selvom vi kun har rejst i Indien i 3 uger, kan vi kun være enige i at Indien er ligeså mangeartet som de blindes beskrivelse.
Der er 28 delstater ( og vi har indtil videre kun set de 4!) og hver er meget forskellig og med sit eget sprog.
At komme fra smukke Kerala til Delhi er noget af et kulturchok. I Delhi er bladene ikke grønne, alt er dækket af et gråt lag støv og egentlig har man mest lyst til ikke at trække vejret. Der er så mange tiggere, så meget slum og smog.( og Rune siger Mombai er meget værre.)
Men ligenu arbejdes der meget på at gøre noget ved det. Der bliver restaureret, malet og sat i stand, bl. a fordi der i oktober skal være en verdenskonference i byen. Det gode ved det er, at mange arbejdsløse kommer i arbejde, for hvor vi hjemme ville ansætte 5 til at stykke arbejde, ansætter de i Indien 30

Lige lidt flere billeder bådturen og Kerela

27/1-2010
Igen på bloggen, sidste gang var i Delhi lufthavn, og der kunne vi ikke nå at ligge billeder ind, det håber jeg vi kan nå denne gang.

Endnu en gang blev vi bekrætiget i at i Indien hjælper det ikke at være utålmodige.
På vores papirer stod der, at det ville tage 3 timer at køre ned til byen, hvorfra vores husbåd skulle sejle kl. 12. Vores Chauffør sagde 4 og så tog det seks en halv time. Så vi startede først kl. 14.30.
Men heldigvis var det en rigtig dejlig oplevelse. Kun os to på en hyggelig husbåd sammen med kaptajnen og kokken, som serverede noget fantastisk mad for os.
Det foregik stille og roligt ned ad floder og gennem mangrovelandskab. Folk bor ved floderne, så der ligger deres skoler, kirker, butikker osv. De fleste af dem lever af at fiske eller af rismarkerne der ligger bagved husene.
Vi Skulle også sove der, og jeg (B) vågnede tidligt og så hvordan det hele vågnede og en fantastisk solopgang. Ofte kune vi ikke høre andet en fugle.
Det har ikke været muligt at komme på nettet de sidste mange dage, så ligenu sidder vi i Delhis lufthavn efter at ha haft utrolig mange oplevelser i Indien herom senere. Hvad jeg vil skrive er, at munke er da godtnok også kommet ind i den moderne verden. Der sidder to ved siden af os, de er på nettet med egen computer og taler kostant i deres mobiltelefoner.

Her er lidt flere billeder fra det skønne Kerala.

Hej igen
Ja - nu er vi så i Kerala. Vi har ikke kunnet skrive, da vi i den grad har været ude på "Lars Tyndskids mark". Da vi kom ud af lufthavnsterminalen, og mødte vores "driver" for den næste uge, viste det sig ,at han var rigtig sød; men meget dårlig til engelsk. Han er sådan lidt en Manuels lillebror type( halløj på badehotellet ) Det har givet anledning til en del misforståelser bla. om kørsels varrighed osv. I vores parpirer stod der feks. , at der var 3 timers kørsel til vores første stop i Hill-station i baglandet: med der var 5 timers kørsel osv. osv. Men bortset fra det, var det en fantastisk oplevelse at bo der et par dage ( jeg tror - som Kashmir)( pisse-koldt om natten).
Herefter et døgn i husbåd med 3 sømænd (bla. en rigtig dygtig kok) bare til at servicere lile os.
Det var en tur i det man herude kalder Back-wather, en ubeskrivelig og anbefalingsværdig oplevelse, med fugle/dyr og naturoplevelser i et kæmpe mangrove område.
Ligenu tager vi en slapper i et dejligt resort ( man skulle jo nødig blive stresset ).
Lige et lille eksempel på kommunikationen mellem vores søde "driver" og undertegnede : There is many Wather-falls, yes many- what don`t underst. many to learns. Eller vores chaufør : There is the Jingle og han mener jungle, så er det ikke nemt. Men han er rigtig sød og hjælpsom, og jeg vil på ingen måde nedgøre, tværtimod har det givet mange grin chauføren Birgitte og jeg imellem.
Jeg vil forsøge, at sende lidt billeder med.
Kærlig hilsen Birgitte og Nuller