torsdag den 3. september 2009

Så kom Mikkel hjem fra New York( Anne og han har haft en rigtig spændende tur) og kunne på ca. 1 min forklare os hvad vi gjorde forkert.
Vi har nu været i Portugal i mere end 14 dage. Vores første indtryk var lidt skuffende, vejret var dårligt,og alt virkede dyrere end i Spanien, hvad vi ikke havde regnet med. Og så havde vi troet at det ligesom i f.eks. Grækenland, ville være nemt at finde værelser eller pensioner at bo i. Men sådan er det ikke i Portugal.
Men allerede på 2. dagen vendte det da fulstændigt og heldigvis at vi har computer med. Der har vi kunne gå ind og finde hoteller og ,som mange af jer nok godt ved, er det meget billigere at bestille over nettet.
Det første sted vi boede var en fantastisk oplevelse. Det var et gammelt kapel med den mest pragtfulde have deraf navnet Rosenhaven. Det var lavet om med 10 værelser. der var så dejligt og selvom det var i en by var der så fredfyldt. Vi havde nogle rigtig gode ture i den mest fantastiske omegn, og besøgte bl.a. et meget smukt vinslot,som producer Mathæus vine.Det skal siges at de ikke er stolte af den M. vin i den runde flaske som vi kan købe i Danmark. Den er en gammel kontrakt fra 1922, som de ikke kan komme ud af.
Pludselig får Nuller øje på et billede som også hænger på det sted vi bor og vi får så at vide at vores vært er datter af ejeren til vinslottet. Hende og hendes mand kom vi senere til at snakke meget med. Han var musiker og spillede Fado og rejste bl. a rundt med sit band i Norge og Finland og ville gerne til Danmark. Så vi fik deres nyeste cd i 2 eks. et til os og et til Karsten som jo er ekspert i at arrangere koncerter.
Vi kunne desværre kun være der i 3 dage derefter var alt optaget.
Men det vidste vi jo så vi havde booket et rigtig godt hotel i Porto i 5 dage. Der havde vi også nogle rigtig gode dage, Porto er en spændende by. Vi besøgte bl.a 2 portvinsslotte og og fik købt nogle gode flasker.
Efter det vilde storbyliv trængte vi til lidt fred og ro. Vi fandt en dejlig campingplads 100 km syd for Porto, uden ret mange mennesker og tæt på havet. Dog skal det lige siges, at det ikke var ikke var vores telt vi sled på, men en dejlig campinghytte ja nærmest et lille sommerhus.( Og det var altså ikke mig, der ikke ville bo i telt!)
Det var nærmest et naturreservat vi boede i, og en aften fik vi pludselig øje på en stor flok flamingoer udenfor vinduet. Der havde vi 4 meget afslappende dage, hvor Nuller også fik fisket lidt.
Nu er Birgitte blevet træt i øjnene, så jeg tager lidt over. Vi bor nu i en hyggelig by 1100 m. over havet, 30 km. fra den spanske grænse, vi er enige om, at det bliver svært, at forlade Portugal; men at komme tilbage til de spanske tappas er nu helt okay.
Der er en ting man bør nævne, nemlig kørsel i Portugal. Nu er vi jo så heldige, at have været i Indien et par gange og der siger man, to drive in Indien you need 3 things : good breaks, good wheels and good luck. Sådan er det i høj grad også i Portugal. Når en en portugiser træder ind i sin bil og lukker døren, forandre han/hun sig til et momentalt sindsygt væsen, de overhaler inden om uden om, og hvad der ellers er muligt, prøver man på venlig dansk maner, at gøre opmærksom på det farlige i disse handlinger, får man en ef de lange fingre, som I ved nok !
Derfor gider v ikke at køre til Lisboa. Vores søde værtsfolk i Rosenhaven har en stor lejlighed i hjertet af Lisboa som vi kan leje, så det bliver altså med fly. Nok for idag, nu vil vi snart ud at spise.
Vi sender jer lige et læs billeder.
Kærlig hilsen
Birgitte og nuller.

2 kommentarer:

  1. Hej! det er spændende læsning. I ser så sunde og afslappede ud på billederne, bare det, må i sig selv være den ultimative tilstand at kunne opnå.
    Nu varer det ikke længe inden Frans er på vej. jeg synes det er dejligt for ham, men ville også gerne selv have deltaget. Det kunne ikke lade sig gøre lige nu. Jeg havde håbet at det bare blev en forlænget weekend. jeg skal i stedet på kursus, Neuropædagogik, det har jeg længe glædet mig til. det er en af de førende indenfor feltet, Susan Hart..Jeg må nøjes med alle Jeres dejlige beskrivelser og billededokumentation og "det er ik`så ringe" . FORTSAT GOD TUR! Kh. Tina

    SvarSlet
  2. Hej I sydens folk. Vi er glade for at høre om jeres oplevelser og kan ikke sige os fri for at være lidt misundelige. Men misundelse er en god og rigtig følelse er der nogen der siger. Vi har fået vores hus tilbage og var i Skagen i weekenden - dejligt. Helle og Kai var med. Søren og Kai havde planer om en dag med fiskestang, men der var ingen fisk i miles omkreds. så vi tog på kantareljagt. Det var ikke så godt - kun 15 kilo på 3 timer. Det gør jeg aldrig mere, det tager frygtelig lang tid at gøre dem rene. Vi glæder os til næste beretning. kærlige hilsner fra Søren og Lisbeth

    SvarSlet